Great Ambiance Hotels

GRAM HOTELS

Hotel Riviera Strand er en del af Gram Hotels. Det er en samling helt særlige hoteller og restauranter på en enestående destination, Båstad & Bjärehalvøen.

Tre helt særlige hoteller og fem restauranter på en enestående destination, Båstad & Bjärehalvøen. Omgivet af hav, historie, madkultur og oplevelser. Alle med hver sin unikke karakter, men med en fælles stemning. Du får her en stemning af ægthed, kvalitet og viden om mad, drikke, service og mennesker. Og præcis, som vi ikke vil være som alle andre, ønsker vi, at du skal føle dig som noget særligt hos os. Velkommen til Gram Hotels!

vores hoteller

Naturnær stilhed og personlig omtanke

TOREKOV HOTELL

Dette er et lille og personligt hotel med en naturnær placering i flotte Torekov, længst ude på Bjärehalvøens spids. Hotellet kan bryste sig af en af Bjärehalvøens hyggeligste restauranter, Bistron, en lille og personlig spaafdeling og 5 mødelokaler for op til 160 personer.

Torekov Hotell er valget for dig, som søger stilhed og en personlig stemning, og som vil bo tæt på golf og naturoplevelser. Hotellet er også perfekt til større grupper, som vil have hele hotellet for sig selv.

Hvor havnen møder den vidstrakte sandstrand

HOTEL SKANSEN

Hotel Skansen i Båstad er vores største hotel med 172 værelser og konferenceafdeling med 26 mødelokaler for op til 500 personer. Her er der liv og aktivitet året rundt med konferencer, events, lokale arrangementer, spa- og middagsgæster, hvilket skaber en helt speciel atmosfære.

Hotellet, som har rødder i begyndelsen af 1900-tallet, ligger godt mellem strand og havn og byder på spa, badehus og den velrenommerede restaurant Sand.

Med rødder i badedragtens tid

HOTEL RIVIERA STRAND

En kort cykeltur fra Hotel Skansen ligger det nyåbnede Hotel Riviera Strand. Et generøst hotel på alle måder: lyst og luftigt i moderne art déco-stil, med god plads til både firmagrupper, træningsgrupper og familier.

Her er der 145 lejlighedssuiter med i alt 650 senge, 11 konferencelokaler, poolhus, børnefaciliteter og restaurant Riviera. Alt sammen i nærheden af den finkornede sandstrand som tidligere blev kaldt Sveriges Riviera.

vores restauranter

HVAD ER GRAM?

Siden den 1. januar 2019 er GRAM/Gram Hotels det offentlige varemærke for koncernen Bjäre Holding AB. Tidligere indgik dele af koncernens virksomheder i hotelgruppen Scandinavian Resort, som blev opdelt i august 2017. I dag anvendes navnet Scandinavian Resorts af Sälens Højfjeldshotel og Gammelgården i Sälen, som også indgik i den tidligere hotelgruppe.

GRAM står for Great Ambiance Hotels. Vores vision er at skabe Nordeuropas stærkeste destination gennem hotel- og madoplevelser, som kendetegnes af høj kvalitet, bred variation og stor atmosfære.
Alle hoteller inden for Gram Hotels er miljømærket af Svanen og certificerede af Svenska Möten. Dette er en garanti for vores kunder og medarbejdere, idet vi honorerer høje kvalitetskrav og arbejder for et bæredygtigt samfund.

Foto (det store billede foroven): Louise Pettersson Nordström

Her kan du booke dit ophold. Kontakt os gerne per e-mail eller telefon, hvis nogen i selskabet behøver særlig mad eller handicapvenlige faciliteter. Vi er altid klar til at løfte opgaven!

Vi anbefaler altid, at du bestiller bord i forvejen. Kontakt os gerne, hvis nogen i selskabet har allergier eller behov for særlig mad, så vi kan forberede noget lækkert til jer alle sammen.

Her kan du booke dit ophold. Kontakt os gerne, hvis nogen i selskabet har allergier eller behov for særlige menuer, så jeres måltider bliver den perfekte oplevelse.

Udfyld dit navn, kontaktoplysninger og firma, så kontakter vi dig så hurtigt som muligt (normalt samme dag).