Sveriges bedste familieudflugter

Vil du gøre mere end at svømme, lege, spille sport og hygge dig på hotellet? Bjärehalvøen byder på fantastiske familieudflugter året rundt. Ikke nok med at vi har Sveriges længste sandstrand udenfor døren, vi liger også tæt på den førende bike park i Sydsverige, og der er desuden også sommerkælkning, zipline, mountainbikebaner og massevis af spændende steder at udforske lige i nærheden. Som skabt til udflugter!

ved hotellet

Eventyr i nærheden af hotellet

Trænger du til at røre dig? På hotellet kan du altid svømme i poolen, spille billard, bordtennis og fodbold. Om sommeren kan du låne ting til udendørs leg og sport og visse ferieuger åbner vi vores Sportsland, og Flamingoklubben er på med masser af aktiviteter.

Direkte uden for døren er Sveriges længste sandstrand og vidunderlige natur. Ved den lille stenmole kan I fiske krabber. På stenene plejer det at være muligt at finde blåmuslinger der kan bruges som madding. Tag også et kig under vandet med en dykkermaske og en snorkel, og opdag Kattegats maritime liv. Her kan man se havdyr som søstjerner, krabber, fladfisk og vores egen søhest, Tangnålen. I hullerne langs med strandklitterne bor der vilde kaniner som gerne er ude at kigge, især ved daggry og i skumringstiden.

I nærheden af hotellet finder I også den hyggelige Malenskogen, en smuk og grøn lille skov med løvtræer og fyrretræer, egern, hakkespetter og stier, hvor det er spændende at gå på opdagelse. Her løber også Stensån der er et populært fiskested, hvis man vil fange ørred eller laks.

Følg cykelstien 500 meter gennem skoven, så kommer du til Malenbadet, et udendørs bad med flere børnebassiner, et 50-meters svømmebassin og en vandrutsjebane. Malenbadet plejer at åbne omkring Kristi Himmelfart, og det er åbent hver dag indtil slutningen af august. Ved Malenbadet er der også en legepark og en sommeråben minigolfbane.

Går I en kilometer videre, kommer I til Båstad havn hvor der er masser at se og gøre. Her ligger Båstads største legepark, Gulstad.

Hallands Väderö

Hallands väderö – et udflugtsmål for hele familien

Hallands Väderö er måske et af Sveriges bedste udflugtsmål for hele familien. Her findes eventyret, fantastiske naturoplevelser, uspolerede områder og et rigt dyreliv. Eventyret begynder allerede på båden, som afgår fra Torekov Havn.

Vandet ved Hallands Väderö er klart og fint, og det er perfekt til forskellige aktiviteter, såsom snorkling og krabbefiskeri med børnene. Om sommeren kan familien finde et afsides sted på stranden, hvor I kan bade, slikke sol på klipperne, gå ture og kigge på sæler ude i vandet.

Øen strækker sig måske nok kun over 3 kvadratkilometer, men den rummer alligevel meget – eksempelvis en bøgeskov med gamle, knudrede klatretræer, moser og flotte marker, som strækker sig helt ned til vandet. Ude i vandet skaber de små klippeskær Hallands Väderö deres helt egen skærgård. Hvis I ikke har lyst til at vandre på egen hånd, findes der også markerede vandrestier, og hvis I er heldige, kan I måske også få øje på spættede sæler og gråsæler, som svømmer i vandet eller slapper af på en klippe. 

Du finder mere information fra Värderötrafikken her.

Sveriges mest solrige ø

Hallands Väderö har et mildt klima med mindre regn og flere solskinstimer end på fastlandet!

Kullaberg

Kullaberg – magisk og sangomspunden natur

Kullaberg er et anderledes og spændende udflugtsmål for hele familien, og det er også noget, som de lidt større børn sætter pris på. Kullaberg ligger længst ude på halvkullen i det nordvestlige Skåne, cirka 30 km fra Båstad. Det nemmeste er at tage turen i bil fra Hotel Riviera Strand. Her er der vildt flot med de imponerende klipper og en flot udsigt over Øresund og Kattegat. Aktivitetstilbuddene er uendelige. Tag på grottevandring med GPS, fir dig ned af bjerget eller begiv dig ud på en marsvinsafari. Trav med familien gennem den dramatiske og smukke natur, som den verdensberømte guide “Guide Michelin” har givet tre stjerner i deres bog over svenske seværdigheder. Kullabergs naturreservat er også perfekt til fiskeri, fuglekiggeri, dykning og klatring.

Grotter på Kullaberg

Kullabergs sagnomspundne grotter sætter fantasien i gang hos både store og små. Der er mere end 20 grotter på Kullaberg, alle er strandgrotter langs havet, og de besøges bedst med båd. En del af grotterne var allerede beboet i stenalderen.
Der er mange sagn og fortællinger, som er inspireret af dette vilde naturområde, såsom Kullamannen og Palnatoke. Måske kan omgivelserne og historien også give inspiration til uhyggelige og spændende historier under familieudflugten med børnene?

Du finder mere information om Kullabergs naturreservat her.

Familjeutflykt på Kullaberg

Fantastisk maritimt liv

Kigger du ud over vandet, kan du ofte se marsvin og spættede sæler!

 

Upzone Eventyrpark

Upzone Eventyrpark – seje udfordringer i eventyrparken

Et vaskeægte familieeventyr med spændende baner oppe i trætoppene. Dette er en sej udfordring for hele familien – ganske enkelt en perfekt aktivitet sammen med børnene. I eventyrparken kaster I jer ud i wirebaner, balancegang på grene, klatring i net og svingture i lianerne.

Der er seks forskellige baner med forskellige sværhedsgrader op til 15 meters højde. På hver bane er der minimum én wirebane, den længste er 114 meter lang. Du kan selvfølgelig leje alle former for sikkerhedsudstyr (sele og hjelm), ligesom der også medfølger grundige sikkerhedsinstruktioner.

Børn 8-10 år kan klatre i tre af banerne sammen med en aktivt klatrende voksen. Alle over 11 år må gerne gennemføre alle fire baner på egen hånd. Børn under 11 år skal klatre i selskab med en voksen, som aktivt kan klatre med barnet under hele aktiviteten (max. to børn/voksen).

Du finder mere information om Eventyrparken her.

Upzone äventyrspark

Har du højdeskræk?

Book en uddannet Upzoneinstruktør, som klatrer sammen med dig eller dit barn.

Sommerbobslæde

Sommerbobslæde – sommerferiens højdepunkt

Sommerbobslæde er en fantastisk oplevelse, som passer til hele familien, og det er en oplagt aktivitet til sommerferien. Bobslædebanen på Hallandsåsen snor sig hele 935 meter ned gennem skov og mark. Vi kan garantere, at det bliver et stort hit, når I besøger Båstad.

Sommerbobslæde er en aktivitet, hvor du selv tilpasser hastigheden efter dine egne præferencer. Man behøver ikke at være ekspert for at have det sjovt med sommerbobslæde, for du bestemmer som sagt selv sværhedsgraden. Via hastighedsreguleringen kan du sætte tempoet op eller ned på slæden.

Dine fysiske forudsætninger, vægt, reaktionsevne, balance og smidighed påvirker kørslen, men det er generelt nemt at køre sommerbobslæde – også for børn. For at køre sommerbobslæde skal man dog være mindst 8 år gammel. Er man sammen med en voksen, anbefaler vi en minimumsalder på 3 år.

Du finder mere information om sommerbobslæde her.

Udsigt over verden

Banen snor sig 935 meter gennem skov og mark.

Båstad skatepark

Båstad skatepark – masser af sjov for de modige

Skateparken er altid en sjov og værdsat aktivitet i Båstad blandt de større børn. Den er selvfølgelig også åben for de mindre og modige børn, der blot skal være under opsyn af en voksen. Stemningen i parken er altid helt i top, og her hjælper man hinanden, samtidig med at der læres nye tricks. Skateparken er på 600 kvadratmeter og ligger i det centrale Båstad kun nogle få kilometer fra Hotel Riviera Strand.

Parken er opbygget med en stor, rund bowle, og i linje med parkens naturlige skråning går der en stor, lang ditch. Den ene side af ditchen er en bank med hip længst nede, og den anden side er en quarterpipe, som vokser i størrelsen, desto længere man kommer. På den anden side af bowlen finder man lidt mere streetinspirerede forhindringer. Her går skråningen et par etager op med rail og hubs nedenunder. Den nederste del af denne side består af et bump, som giver fart mod en hip, der møder den store quarterpipe fra den anden side. Der er også en stor barrierehip hernede. Den øverste del af parken har lidt mindre forhindringer, herunder en lav quarterpipe og flatrail.

Der er også områder til BMX, skateboard og kickbike. Tjek tiderne, da de to forskellige aktiviteter nogle gange deles op.

Skateparken i Båstad

Park rules

Skateboard og BMX er altid tilladt. Scooter/kickbike hverdage frem til klokken 17:00, weekender og ferie- og helligdage frem til klokken 15:00.

 

Båstad Minigolf

Båstad Minigolf – en sommerklassiker

En stenkast fra stranden og Hotel Riviera Strand i udkanten ad Båstad ligger denne minigolfbane, hvor familien kan udfordre hinanden til en miniturnering. Minigolf er en sand ferieklassiker, som er helt perfekt til afslappende stunder med familien. Minigolfbanen ligger såmænd kun en kort gåtur fra Båstad, hvor I kan se på både i havnen, shoppe og hygge.

Omgivningar Riviera Strand

Sveriges længste sandstrand

Uden for hotellet finder du Sveriges længste sammenhængende sandstrand. Stranden er bred, lavvandet, blød og med fine klitter.

Norrvikens Haver

Norrviken – Sveriges flotteste have

Dér, hvor Hallandsåsen ender, finder du historiske Norrviken med sine mange haver og den nyrenoverede Villa Abelin. Norrviken er et oplagt valg til en heldagsudflugt med familien.

Anlægget består af syv forskellige slags haver, der er samlet omkring hovedbygningen Villa Abelin. Ud over haven danner Norrviken også rammen om koncerter, teaterforestillinger, messer og udstillinger, og så er det i øvrigt også et attraktivt sted at fejre bryllup. Norrviken er ligeledes et spændende sted for børnene at gå på opdagelse – ikke mindst på den store legeplads og i palmegyngen.

Et godt tip er at låne cykler fra Hotel Riviera Strand og cykle langs vandet hele vejen til Norrviken. Medbring gerne en picnickurv, for I kommer til at se mange steder på vejen, hvor I får lyst til at stoppe op og udforske. Når I ankommer, kan I passende nyde en frokost eller købe en kop kaffe i Norrvikens restaurant eller café.

Norrvikens Haver er blevet kåret til Sveriges flotteste have og Europas næstflotteste!

Her finder du mere om Norrvikens haver.

Norrvikens Trädgårdar i Båstad

Vidste du

Vidste du, at Norrvikens haver er blevet kåret til Sveriges flotteste have? Vi kan godt garantere, at det bliver en skøn oplevelse for hele familien.

 

Rideture på islandske heste

Oplev Bjärehalvøen fra hesteryg

Rid sammen med familien, eller nyd lidt alenetid i Skånes flotte natur. 

Hestegården ligger kun et par kilometer fra Hotel Riviera Strand, og her kan du sammen med hele familien prøve at ride på de skønne heste. Gården tilbyder forskellige slags turridning, som er tilpasset både familier, enkeltpersoner eller grupper. Turene finder sted i skoven eller ved vandet. Alle turene styres af en erfaren medarbejder.

Naturen på Bjärehalvøen er unik og byder på bøge- og blandingsskov samt et kuperet terræn med en skøn udsigt over vandet. Ridning passer både til erfarne ryttere og nybegyndere. Børn fra 8 år med rideerfaring er velkomne til at tage turen sammen med en forælder. Gården er åben året rundt, og her venter der en oplevelse for hele familien, når I besøger Båstad.

Du finder mere information om Kullabergs naturreservat her.

 

Islandshästar på Bjärehalvön
Islandshästar på Bjärehalvön

Zipline - Kungsbyggets Eventyrpark

Zipline – fra et andet perspektiv

Du hænger i luften, nærmere betegnet i en sele, der er fastspændt på en wire. Du flyver over skoven med en imponerende hastighed.

Kun få kilometer fra Båstad og Hotel Riviera Strand ligger Kungsbyggets Eventyrpark. Eventyrparken ligger ganske flot på Hallandsås med herlige skovområder og en fantastisk udsigt over Halland og Skåne. Saml hele familien på et adrenalinsusende eventyr midt i naturen på Hallandsåsen.

Zipline-aktiviteten passer godt til familier, som ønsker fart og spænding på ferien. Zipline er en linebane, hvor du fastspændt i en sele og suser hen over Hallansåsens og Bjärehalvøens flotte skrænter med en fantastisk udsigt over skov og hav. Med 70 meters faldhøjde og en 660 eller 740 meter line flyver I ned ad Hallandsås skrænter. Dette er en vild aktivitet, der giver et adrenalinkick!

For at prøve ziplinen skal du være mnimum 10 år gammel og veje mellem 30 kg og 110 kg.

Zipline på Hallandsåsen

Hvad vil du bestille? >