Nordens bedste golf
Golfpakke Båstad/Bjäre
Nordens bedste golf
Golfpakke Båstad/Bjäre
Hvordan lyder det med 18 huller på en af Bjäre GK's eller Båstad GK's berømte baner inden drinks og en god middag?
Fra
SEK 1.945/person
Bjärehalvön er et oplagt valg for alle, som elsker golf. Med Båstad og Torekov som udgangspunkt finder du over 100 golfhuller i absolut topklasse, og du skal blot tilbringe ti minutter i bilen. Det milde klima giver dig mulighed for at spille på sommergreens stort set året rundt.
Derudover spiller du i et fantastisk miljø med en vidunderlig udsigt over det klassiske bølgende Bjärelandskab og over Laholmsbukten og Skälderviken. På vores hotel kan du nyde god mad og afslappende spa mellem golfrunderne. Velkommen til Bjärehalvøen – det oplagte mødested for golfentusiaster i Norden!
Højt over havet, lige under himlen og med en fremragende udsigt over Skälderviken, Kullaberg & Danmark ligger Bjäre Golfklubb Hotel & Lodge. Dette er en sand perle, som strækker sig ud over det bølgende landskab med Bjärehalvøens egne naturskønne former. Bjäre GK’s motto er ”Hurtigere, Gladere, Golf”.
Gamla Banan var Sveriges første golfbane, som blev bygget med 18 huller. Med den ikoniske ”Kvarnen”, der er smagfuldt placeret bag ved de strategisk placerede bunkere og greens, har banen i mange år været en af Sveriges mest charmerende golfoplevelser.
Nya Banans åbne layout med de vindomsuste udsigter over Laholmsbukten er en unik golfoplevelse. Efter et fornuftigt renoveringsprogram er Nya Banan nu lige så sjov og skøn at spille på som Gamla Banan.
Torekovs GK ligger nær hav, strand og marker, og der er tale om en klassisk linksbane, som byder på stor variation i spillet og en skøn havbrise.
Klubben har gjort meget for, at man skal få en fornemmelse af, hvordan marken rundt om golfbanen så ud før i tiden, og man har i flere år arbejdet på at tydeliggøre og forstærke banens linkskarakter.
I hjertet af Bjärehalvøen finder du en bane med høj finish og fine greens. Det kuperede og højtbeliggende terræn byder desuden også på en fantastisk udsigt. Fra klubhuset har du ikke langt til driving range, kortbane, restaurant, shop, øveområde, 1. og 10. tee.
Her kan du booke dit ophold. Kontakt os gerne, hvis nogen i selskabet har allergier eller behov for særlige menuer, så jeres måltider bliver den perfekte oplevelse.
Her kan du booke dit ophold. Kontakt os gerne per e-mail eller telefon, hvis nogen i selskabet behøver særlig mad eller handicapvenlige faciliteter. Vi er altid klar til at løfte opgaven!
Vi anbefaler altid, at du bestiller bord i forvejen. Kontakt os gerne, hvis nogen i selskabet har allergier eller behov for særlig mad, så vi kan forberede noget lækkert til jer alle sammen.
Udfyld dit navn, kontaktoplysninger og firma, så kontakter vi dig så hurtigt som muligt (normalt samme dag).